Bye bye Hong Kong – Ni hao Kina!

Ok! Der har været mere stille på bloggen længe. Det skyldes, at jeg har fået besøg af Jens Peter og vi er i Kina for at få en på opleveren. Jeg har vinket farvel til Hong Kong. Det var nu egentlig smertefrit, men jeg kan mærke, at jeg savner det. Selvfølgelig gør jeg det! Men nu er der sagt Ni Hao til Kina, så nu går vi over i en af mine yndlingsgenrer: rejseberetninger!

Vi er taget til Guilin. Det er en turistby, hvor mange kinesere drømmer om at tage hen. Og jeg – pinligt at indrømme – troede at det var en landsby, med jordveje. Men med omkring 750.000 indbyggere, så er det ikke lige tilfældet. I stedet for er det en by med brede boulevarder, masser af butikker og masser af kinesere. Men byen byder også på et par traditionelle præg. Blandt andet disse to pagodaer.

En af pagodaerne lidt tættere på.

I Guilin besøgte vi også en have, der tidligere tilhørte en prins. Nu er det hjemstedet for “Guilin Normal University” (!) Dette er indgangen, hvor jeg oplevede kulturchoket over alle kulturchok.

For inden vi nåede at købe nogle billetter til haven, så vi en gruppe skolepiger, der straks begynde at hvine og juble, da de fik øje på JP og jeg. Deres lærer  gav dem nikkende godkendelse, og så løb de ellers hen til mig og sagde pænt “Hello, where are you from, can we take a picture with you?”. Selvfølgelig. Og så hvinede de ALLE, og så skal jeg love for, der blev taget billeder. Førs et stort gruppebillede og bagefter billeder med hver enkelt af dem. Jeg kiggede over på JP og konstaterede, at han var udsat for samme omgang. Vi rystede lidt på hovedet, jeg har aldrig prøvet noget lignende. I Hong Kong er jeg blevet spurgt lige så diskret et par gange, men det her var hysterisk. Da de var færdige med billederne, spurgte en af pigerne om mit navn. Jeg svarede selvfølgelig “Sofie”, og så hvinede de alle “Soooooophiiiiiieee”. CRAZY!!

Grunden til at vi besøgte Guilin er fordi, det er et meget godt udgangspunkt for nogle naturperler, som vi skulle ud og se. En af dem er Longji Risterasser. Vi bookede en tur igennem hostellet, så vi troede at det ville være smertefrit. Men vi blev  koblet på en af de der forfærdelige touristgrupper, der følger en guide med et flag. Og for det ikke skulle være løgn, så var vores guides engelsk meget begrænset, mens hendes kinesiske færdigheder selvfølgelig ikke fejlede det ringeste.  Hun brugte MEGET tid på at forklare alt muligt på kinsesisk i busturen derop, mens det eneste hun sagde på engelsk var, at vi skulle huske vores baggage, nu var der x tid til at vi var der, og vi skulle HUSKE vores baggage!! Før vi kom op til Risterasserne skulle vi også se et shov med nogle lokale kvinder i traditionelt tøj synge og danse. Det var nu egentlig meget fint, men vi anede intet om hvad, der foregik, men at der var en time til vi kom til risterasserne og vi skulle HUSKE vores baggage!!

I skal lige få et billede af en mandlig tourist, der multitasker. Han filmer showet, mens han sms’er. Flot.

Og inden vi skulle se risterasserne, så mente vores guide at vi liiiiige skulle forbi denne specielle restaurant. Så vi gik i en halv time i silende regnvejr opad trapper for at komme dertil. Humøret steg dog adskellige grader, da vi så specialiteten: Kylling tilberedt i bambusrør. Derefter måtte vi gerne gå op og se risterasserne for vores turguide (vi skulle huske vores baggage og være tilbage en time efter!). Det var det hele værd, for det så sådan ud:

:) Næste dag ville vi gerne på cruise nedad Li floden. Så vi bookede endnu en tur igennem hostellet, og trodsede oplevelserne fra dagen før. Vores guide var meget bedre denne dag, der bød på nogle uforglemmelige oplevelser.

Li River er en AAAAA touristattraktion ifølge det officielle Kina. (Risterasserne scorede AAAA). De er så glade for området, at lige netop disse bjerge er at finde på 20 yuan sedlen. Og det var ikke kun lige netop på dette sted, at floden så sådan ud, hele turen var fyldt med disse bjerge. Skønt!

Da det jo havde regnet hele dagen før, var floden fyldt til bristepunktet, og det betød også at strømmen var meget stærkere. Turen var sat til at vare fire timer, men varede kun tre. Så der var både tid til at kigge lidt på Yuangshou og så tage på eventyr ude på landet med vores guide.

Hun tog os hen til en landsby, hvor man kunne sejle op og nedad Yulong floden i små bambusbåde.

Så sejlede vi ud og kiggede lidt på rismarker.

…og klappede en vandbøflel eller to…

… og fik demonstreret hvordan fiskeri med hjælp af skarv foregik. Fiskeren sætter fuglen i vandet. Skarven fiser ud og fanger en fisk. Men fuglen kan ikke sluge fisken, fordi der er blevet bundet en snøre om halsen. Så fiskeren fisker fisken op af fuglens hals. Det er ret effektivt. Fuglen får en belønning, når alt dette er slut.

Det var en dejlig dag! Vi er rejst videre i dag, og er nu kommet så langt op nordpå, at vi er omgivet af tibetansk kultur. Mere om det en anden dag!

This entry was posted in Billeder, Rejsen. Bookmark the permalink.

Comments are closed.