Hvordan er det nu lige, det er med Hong Kong og Kina?

Jeg kan se, der er en besøgende, der har forvildet sig ind på min blog ved at google “Hvordan er det med Hong Kong efter det er blevet kinesisk”. Personen var nu ikke særlig længe på besøg. 0 minutter og 0 sekunder for at være helt præcis. Så det vil jeg lige lave om på. Og så kan du, der læser med fast, få lidt indsigt i den komplicerede situation på det politiske og kulturelle plan i Hong Kong samtidigt med.

Politisk
Hong Kong blev i 1997 overdraget fra Storbritanien til Kina efter princippet “One country, two systems”. Hong Kong er en Special Administrative Region, forkortet SAR. Det samme gælder for “naboen” Macau, en forhenværende portugisisk koloni, der i 1999 også blev overdraget til Kina.

The Golden Bauhinia – Symbolet på overdragelsen står ved havnefronten i Hong Kong. I baggrunden Hong Kongs og Kinas flag.

I princippet har Hong Kong kontrol over det meste. Eneste undtagelse er udenrigspolitik og militære anliggender, der bliver varetaget af Kina.

Hong Kong har demokrati. Således er det folkevalgte politikere, der sidder i parlamentet og vedtager love for Hong Kong. Hong Kongs “præsident”, eller som det helt korrekt hedder: Cheif Executive, er valgt af parlamentet. Det forventes han/hun i fremtiden skal vælges af folket.

Hvor stor indflydelse Beijing har på Hong Kongs politikere, er uklart, og som den danske konsul i Hong Kong fortæller, så vil der ikke stille nogen kandidat op til posten som Cheif Executive i Hong Kong, som ikke allerede er blevet godkendt af Beijing.

Der er ytringsfrihed i Hong Kong, men journalisterne udøver en del selvcensur. Men jeg har adgang til Twitter og Facebook, det har I nok lagt mærke til, og det har man som sagt ikke i Kina. Når min roommate fortæller om censur i Kina, eller bare generelt om kinesiske tilstande, hvilket hun er rigtig dygtig til, så er det jeg ved, at Kina bare er en hel anden verden end frie Hong Kong.

“Democracy in China!” stod der på et banner her på University of Hong Kong. Især her efter den kinesiske kunstner og systemkritiker Ai Wei Wei er blevet arresteret (faktisk på vej til Hong Kong), er der flere steder på uni, man kan se de studerendes protester mod systemet Kina. Så folket har helt bestemt ytringsfrihed.

Kulturelt
Jeg kan huske første gang, jeg fortalte nogle lokale, hvor meget jeg glædede mig til at rejse rundt i Kina. Jeg blev mødt med en stilhed, der ville have svaret til et flabet dansk “nå!”. De spurgte bagefter om jeg havde været i Taiwan, eller Thailand for den sags skyld? For dem var Kina uinteressant og kedeligt.

I dag havde vi en diskussion i en af mine timer, hvor vi diskuterede forskellen mellem kinesere og lokale Hong Kongensere. Og sidstnævnte har rigtige mange fordomme mod førstnævnte.

De lokale sagde om kineserne, at de ikke vasker hænder og ikke skyller ud på toilettet. Og så er det vist også dem, der squatter på toilettet. Alt i alt, så betragter de lokale ikke kineserne som de mest raffinerede mennesker. Det var det, jeg lærte af den diskussion.

Kinesiske turister i Hong Kong er meget optaget af mærkevare, og køber i hobetal Louis Vuitton, Gucci og Chanel. Der er selvfølgelig tale om de såkaldte kinesiske nyrige. Der findes over syv forskellige Louis Vuitton butikker i Hong Kong, og den mest besøgte ligger i Tsim Sha Tsui. Her står de og venter i kø for at komme indenfor. Og det er jo lidt… skørt, for Hong Kongs markeder er proppet med fake mærkevarer produceret i Kina.

Jeg må blankt erkende, at mange af de betragtninger, jeg har gjort mig og skrevet om på denne blog, må være fra de ægte “mainlanders”, som man også kalder kineserne her i Hong Kong. Men for mig, som kommer udefra, så er det af og til svært for mig at se forskel på kinesisk og Hong Kongensisk kultur, når jeg er i Hong Kong.

Men en ting er stensikkert. Jeg fik et kulturchok uden lige, da jeg selv kom til Kina for første gang. Vi tog til en by, der hedder Shenzhen, der ligger lige på den anden side af grænsen. Her skulle vi med toget til Shanghai. Lige så snart jeg havde forladt paskontrollen, så skal jeg love dig for, at jeg kunne mærke forskel!

Det svært at sætte en finger på, hvad der gav mig kulturchokket. For det første var der absolut ingen, der talte eller forstod engelsk. Desuden så gloede folk på os og pegede og grinede, og udvalget af mad på togstationen var meget lille og smagte iøvrigt horribelt. Og så var der bare en anden stemning end i Hong Kong. Der var stille, gråt, stort og… kommunistisk?

Jeg tror også kulturchokket kom lidt hårdere end normalt. For jeg er jo vandt til at have en flyve- eller togtur på nogle timer, før jeg lander et nyt sted. Her tog det 10 minutter at gå igennem Hong Kongs paskontrol til Kinas paskontrol og BUM! Så var du der.

Desuden så taler man i Hong Kong kantonesisk. En dialekt, de har tilfælles med resten af Guangdong provinsen i det sydlige Kina. Og når jeg siger dialekt, så er det altså ikke ligesom sønderjysk. Så er det som i et seperat sprog, der ikke forståes af folk, der taler mandarin. Min roommate har problemer på den TV-station hvor hun er i praktik her i Hong Kong. For selvom de laver indhold på mandarin, så er arbejdssproget Kantonesisk, til stor frustration for hende, for hun taler ikke kantonesisk. Hun ville ellers gerne lære det. Men universitetet ville ikke lade hende tage faget kantonesisk, fordi hun taler mandarin. (indsæt WTF)

Kinesere besøger kirkegården under Ching Ming festival, som også betyder gravfejer festivalen. Lokale Hong Kong besøger deres slægtninges grave, trimmer dem, lægger blomster og får sig en lille snack. En kinesisk tradition.

Det kan fra en turists syn se ud som om det alt sammen er kinesisk. For der er kinesiske templer, utallige butikker der sælger traditionel kinesisk medicin og ikke mindst mange kinesiske restauranter i Hong Kong. Så de har stadig meget af den kinesiske traditionelle kultur med sig. Måske endda mere end de har i Kina efter kulturrevolutionen.

Og hvordan ser jeg så på det ?
Faktisk ser jeg Hong Kong som et land. Mit visum er KUN til Hong Kong. Når jeg skal købe noget på nettet og indtaste adresse, så skal jeg vælge Hong Kong og ikke Kina.  De lokale føler sig absolut ikke kinesiske, det er de meget gode til at påpege. Jeg kan nogle gange ikke kende forskel og andre gange kan jeg.

Så jeg ser Hong Kong som et land, der har egen kultur, eget “sprog”, og et begrænset politiske selvstyre, men ikke fuld selvbestemmelse. Der findes mange stater og områder som disse i verden, og i Danmark har vi jo områder som Grønland og Færøerne.

This entry was posted in Kulturen, Undervisning. Bookmark the permalink.

One Response to Hvordan er det nu lige, det er med Hong Kong og Kina?

  1. Lærke says:

    Rigtig interesssant indlæg, Sofie! Jeg var mest klar over de økonomiske forskelle og man ikke må spytte på gaden i Hong Kong, men vidste ikke at de tager så meget afstand fra Kina.