Hjemme!

Så er jeg kommet hjem til Danmark igen. Det er virkelig rart, men også totalt mærkeligt. Jeg kan nu forstå hvad alle menneskerne på gaden går og snakker om, luften er frisk og jeg har kørt bil igen. Jeg har ikke set det blive mørkt, dels fordi solen går ned sent om aftenen, og fordi jetlagget får mig til at falde i søvn tidligt om aftenen og stå tidligt op.

Det er også punktum på eventyret, som har selvfølgelig er endt godt. Jeg mangler stadig at vise jer billeder fra Xian og Beijing. Og så brygger jeg på en turistguide til Hong Kong. Så der er stadig mere at læse om her på bloggen!

Posted in Hverdag | Comments Off

Skandinavisk natur + tibetansk kultur = Jiuzhaigou

Efter at have været trukket af touristguider i Guilin, trængte vi til fred og ro og eget tempo i et par dage. Vi tog en rask beslutning om at tage til Jiuzhaigou for at gå nogle ture og slappe af med det.

Ja… i store træk så minder nationalparken Jiuzhaigou om Skandinavien. Norges dale og fjorde kan godt sammenlignes med det vi så i denne park, der er endnu en perle på UNESCOs verdensarvsliste. Men det der gjorde denne park helt speciel, er disse søer, der rummer klart, klart vand.

Her er et typisk kig ned i en af søerne. Man kan se de væltede træer i søen, fordi den er lige så klar som en svimmingpool.

Begge dage fulgte vi vandet. Det vil sige, at vi tog bussen så langt op ad bjerget man kunne, for at gå langs med søer, efterfulgt af vandfald, der formede nye søer. Smukt!

Jiuzhaigou ligger i et område med tibetansk kultur. Derfor var der tibetanske landsbyer (dog meget disneyficeret, desværre) med utallige bedeflag. Men det er stadig et skønt syn for sådan en farveglad pige som jeg :)

Jiuzhaigou tiltrækker masser, masser af kinesiske tourister. Og det er dejligt at gå og nyde naturen med dem. I store træk!

For vi har begge fået et indtryk af, hvordan det er at være kendt – eller nærmere dyr i zoologisk have. Da vi sad og spiste vores madpakker, så kom der selvfølgelig en ordentlig flok kinesere og brød stilheden. Det var nu ikke det, der var så slemt, det var nærmere deres lyst til at tage billeder af os, mens vi spiste. Da vi rejste os for at gå, fik de endelig mod på at spørge os, om vi ville være med på et billede. Så her er et billede før min tålmodighed slippede op. For hende her var jo ikke den sidste, der vil have et billede. Rækker man en lillefinger… Det er fandme mærkeligt, at de vil tage et billede af os, bare fordi vi ser anderledes ud end dem, det kan vi ikke helt forene os med. Nå skidt med det, vi griner af det nu….

… ligesom denne Kopi Smart – OG politibil. FOR REAL!!

Posted in Billeder, Rejsen | Comments Off

Bye bye Hong Kong – Ni hao Kina!

Ok! Der har været mere stille på bloggen længe. Det skyldes, at jeg har fået besøg af Jens Peter og vi er i Kina for at få en på opleveren. Jeg har vinket farvel til Hong Kong. Det var nu egentlig smertefrit, men jeg kan mærke, at jeg savner det. Selvfølgelig gør jeg det! Men nu er der sagt Ni Hao til Kina, så nu går vi over i en af mine yndlingsgenrer: rejseberetninger!

Vi er taget til Guilin. Det er en turistby, hvor mange kinesere drømmer om at tage hen. Og jeg – pinligt at indrømme – troede at det var en landsby, med jordveje. Men med omkring 750.000 indbyggere, så er det ikke lige tilfældet. I stedet for er det en by med brede boulevarder, masser af butikker og masser af kinesere. Men byen byder også på et par traditionelle præg. Blandt andet disse to pagodaer.

En af pagodaerne lidt tættere på.

I Guilin besøgte vi også en have, der tidligere tilhørte en prins. Nu er det hjemstedet for “Guilin Normal University” (!) Dette er indgangen, hvor jeg oplevede kulturchoket over alle kulturchok.

For inden vi nåede at købe nogle billetter til haven, så vi en gruppe skolepiger, der straks begynde at hvine og juble, da de fik øje på JP og jeg. Deres lærer  gav dem nikkende godkendelse, og så løb de ellers hen til mig og sagde pænt “Hello, where are you from, can we take a picture with you?”. Selvfølgelig. Og så hvinede de ALLE, og så skal jeg love for, der blev taget billeder. Førs et stort gruppebillede og bagefter billeder med hver enkelt af dem. Jeg kiggede over på JP og konstaterede, at han var udsat for samme omgang. Vi rystede lidt på hovedet, jeg har aldrig prøvet noget lignende. I Hong Kong er jeg blevet spurgt lige så diskret et par gange, men det her var hysterisk. Da de var færdige med billederne, spurgte en af pigerne om mit navn. Jeg svarede selvfølgelig “Sofie”, og så hvinede de alle “Soooooophiiiiiieee”. CRAZY!!

Grunden til at vi besøgte Guilin er fordi, det er et meget godt udgangspunkt for nogle naturperler, som vi skulle ud og se. En af dem er Longji Risterasser. Vi bookede en tur igennem hostellet, så vi troede at det ville være smertefrit. Men vi blev  koblet på en af de der forfærdelige touristgrupper, der følger en guide med et flag. Og for det ikke skulle være løgn, så var vores guides engelsk meget begrænset, mens hendes kinesiske færdigheder selvfølgelig ikke fejlede det ringeste.  Hun brugte MEGET tid på at forklare alt muligt på kinsesisk i busturen derop, mens det eneste hun sagde på engelsk var, at vi skulle huske vores baggage, nu var der x tid til at vi var der, og vi skulle HUSKE vores baggage!! Før vi kom op til Risterasserne skulle vi også se et shov med nogle lokale kvinder i traditionelt tøj synge og danse. Det var nu egentlig meget fint, men vi anede intet om hvad, der foregik, men at der var en time til vi kom til risterasserne og vi skulle HUSKE vores baggage!!

I skal lige få et billede af en mandlig tourist, der multitasker. Han filmer showet, mens han sms’er. Flot.

Og inden vi skulle se risterasserne, så mente vores guide at vi liiiiige skulle forbi denne specielle restaurant. Så vi gik i en halv time i silende regnvejr opad trapper for at komme dertil. Humøret steg dog adskellige grader, da vi så specialiteten: Kylling tilberedt i bambusrør. Derefter måtte vi gerne gå op og se risterasserne for vores turguide (vi skulle huske vores baggage og være tilbage en time efter!). Det var det hele værd, for det så sådan ud:

:) Næste dag ville vi gerne på cruise nedad Li floden. Så vi bookede endnu en tur igennem hostellet, og trodsede oplevelserne fra dagen før. Vores guide var meget bedre denne dag, der bød på nogle uforglemmelige oplevelser.

Li River er en AAAAA touristattraktion ifølge det officielle Kina. (Risterasserne scorede AAAA). De er så glade for området, at lige netop disse bjerge er at finde på 20 yuan sedlen. Og det var ikke kun lige netop på dette sted, at floden så sådan ud, hele turen var fyldt med disse bjerge. Skønt!

Da det jo havde regnet hele dagen før, var floden fyldt til bristepunktet, og det betød også at strømmen var meget stærkere. Turen var sat til at vare fire timer, men varede kun tre. Så der var både tid til at kigge lidt på Yuangshou og så tage på eventyr ude på landet med vores guide.

Hun tog os hen til en landsby, hvor man kunne sejle op og nedad Yulong floden i små bambusbåde.

Så sejlede vi ud og kiggede lidt på rismarker.

…og klappede en vandbøflel eller to…

… og fik demonstreret hvordan fiskeri med hjælp af skarv foregik. Fiskeren sætter fuglen i vandet. Skarven fiser ud og fanger en fisk. Men fuglen kan ikke sluge fisken, fordi der er blevet bundet en snøre om halsen. Så fiskeren fisker fisken op af fuglens hals. Det er ret effektivt. Fuglen får en belønning, når alt dette er slut.

Det var en dejlig dag! Vi er rejst videre i dag, og er nu kommet så langt op nordpå, at vi er omgivet af tibetansk kultur. Mere om det en anden dag!

Posted in Billeder, Rejsen | Comments Off

At forlade Hong Kong…

Der er lige præcis én uge til, jeg sætter mig ind i et tog til Kina. Min roommate er allerede taget afsted, og på hendes seng ligger nu alt mit tøj i bunker med mine mentale mærkater såsom “Tøj, der skal med i rygsækken”, “Tøj, der skal sendes hjem” og “Tøj, der skal smides ud”.

Det minder mig om, at jeg skal vinke farvel til Hong Kong. Og lige nu går jeg igennem en meget surrealistisk tid med modstridende følelser og nu skal jeg fortælle dig hvorfor.

Jeg er bundet til mit skrivebord til på fredag på grund af opgaveskrivning. Det samme er mine veninder, og hvis de ikke er det, så læser de til eksamen. Det vil sige, det der med at sige “Skal vi ikke gå ud og spise?” eller “er der nogen, der vil med mig hen og tage Peak Tram?”. (det er så pinligt, at jeg ikke har nået at prøve HKs touristattraktion nummer 1), tit ender i et negativt svar. Jeg har også selv givet afslag og afbud henover weekenden. “Desværre, jeg bliver nødt til at skrive på min opgave.”

Jeg synes, at det er svært at forholde sig til at jeg skal sige farvel til byen, veninderne og livet som studerende ved Hong Kong University. For jeg er godt nok helt vild med det. Fik jeg nu set det hele, oplevet det hele og smagt det hele? Nej! Jeg har en lille post-it, der bittert minder mig om alle de ting, jeg vil gøre inden, jeg tager afsted. Men jeg har simpelthen ikke tiden til at gøre det i. Jeg hader, at jeg ikke kan bruge den sidste uge til fulde, men derimod på eksamensskrivning og på de tilhørende dumme overspringshandlinger. (som at skrive dette indlæg! haha)

Men det er jo min egen beslutning. Jens Peter kommer herned på lørdag og vi har tre dage til at opleve det sidste og få købt det sidste, inden vi drager på tre ugers eventyr. Som jeg slet ikke har nået at glæde mig til. Jeg kunne have valgt at prioritere en uge eller to mere i Hong Kong uden opgaveræs. Men eksamensræset for de andre strækker sig til en uge efter jeg er taget afsted. Desuden så kan jeg mærke, at det snart er på tide at vende hjem. Savnet er meget stort, så det er jo en prioritetssag.

Min mor sagde, da jeg stortudende tog afsked i januar, “Al overgang er svær”, og nu er jeg nået til endnu en overgang. Og igen er det meget svært!

Posted in Hverdag, Rejsen | Comments Off

Hvordan er det nu lige, det er med Hong Kong og Kina?

Jeg kan se, der er en besøgende, der har forvildet sig ind på min blog ved at google “Hvordan er det med Hong Kong efter det er blevet kinesisk”. Personen var nu ikke særlig længe på besøg. 0 minutter og 0 sekunder for at være helt præcis. Så det vil jeg lige lave om på. Og så kan du, der læser med fast, få lidt indsigt i den komplicerede situation på det politiske og kulturelle plan i Hong Kong samtidigt med.

Politisk
Hong Kong blev i 1997 overdraget fra Storbritanien til Kina efter princippet “One country, two systems”. Hong Kong er en Special Administrative Region, forkortet SAR. Det samme gælder for “naboen” Macau, en forhenværende portugisisk koloni, der i 1999 også blev overdraget til Kina.

The Golden Bauhinia – Symbolet på overdragelsen står ved havnefronten i Hong Kong. I baggrunden Hong Kongs og Kinas flag.

I princippet har Hong Kong kontrol over det meste. Eneste undtagelse er udenrigspolitik og militære anliggender, der bliver varetaget af Kina.

Hong Kong har demokrati. Således er det folkevalgte politikere, der sidder i parlamentet og vedtager love for Hong Kong. Hong Kongs “præsident”, eller som det helt korrekt hedder: Cheif Executive, er valgt af parlamentet. Det forventes han/hun i fremtiden skal vælges af folket.

Hvor stor indflydelse Beijing har på Hong Kongs politikere, er uklart, og som den danske konsul i Hong Kong fortæller, så vil der ikke stille nogen kandidat op til posten som Cheif Executive i Hong Kong, som ikke allerede er blevet godkendt af Beijing.

Der er ytringsfrihed i Hong Kong, men journalisterne udøver en del selvcensur. Men jeg har adgang til Twitter og Facebook, det har I nok lagt mærke til, og det har man som sagt ikke i Kina. Når min roommate fortæller om censur i Kina, eller bare generelt om kinesiske tilstande, hvilket hun er rigtig dygtig til, så er det jeg ved, at Kina bare er en hel anden verden end frie Hong Kong.

“Democracy in China!” stod der på et banner her på University of Hong Kong. Især her efter den kinesiske kunstner og systemkritiker Ai Wei Wei er blevet arresteret (faktisk på vej til Hong Kong), er der flere steder på uni, man kan se de studerendes protester mod systemet Kina. Så folket har helt bestemt ytringsfrihed.

Kulturelt
Jeg kan huske første gang, jeg fortalte nogle lokale, hvor meget jeg glædede mig til at rejse rundt i Kina. Jeg blev mødt med en stilhed, der ville have svaret til et flabet dansk “nå!”. De spurgte bagefter om jeg havde været i Taiwan, eller Thailand for den sags skyld? For dem var Kina uinteressant og kedeligt.

I dag havde vi en diskussion i en af mine timer, hvor vi diskuterede forskellen mellem kinesere og lokale Hong Kongensere. Og sidstnævnte har rigtige mange fordomme mod førstnævnte.

De lokale sagde om kineserne, at de ikke vasker hænder og ikke skyller ud på toilettet. Og så er det vist også dem, der squatter på toilettet. Alt i alt, så betragter de lokale ikke kineserne som de mest raffinerede mennesker. Det var det, jeg lærte af den diskussion.

Kinesiske turister i Hong Kong er meget optaget af mærkevare, og køber i hobetal Louis Vuitton, Gucci og Chanel. Der er selvfølgelig tale om de såkaldte kinesiske nyrige. Der findes over syv forskellige Louis Vuitton butikker i Hong Kong, og den mest besøgte ligger i Tsim Sha Tsui. Her står de og venter i kø for at komme indenfor. Og det er jo lidt… skørt, for Hong Kongs markeder er proppet med fake mærkevarer produceret i Kina.

Jeg må blankt erkende, at mange af de betragtninger, jeg har gjort mig og skrevet om på denne blog, må være fra de ægte “mainlanders”, som man også kalder kineserne her i Hong Kong. Men for mig, som kommer udefra, så er det af og til svært for mig at se forskel på kinesisk og Hong Kongensisk kultur, når jeg er i Hong Kong.

Men en ting er stensikkert. Jeg fik et kulturchok uden lige, da jeg selv kom til Kina for første gang. Vi tog til en by, der hedder Shenzhen, der ligger lige på den anden side af grænsen. Her skulle vi med toget til Shanghai. Lige så snart jeg havde forladt paskontrollen, så skal jeg love dig for, at jeg kunne mærke forskel!

Det svært at sætte en finger på, hvad der gav mig kulturchokket. For det første var der absolut ingen, der talte eller forstod engelsk. Desuden så gloede folk på os og pegede og grinede, og udvalget af mad på togstationen var meget lille og smagte iøvrigt horribelt. Og så var der bare en anden stemning end i Hong Kong. Der var stille, gråt, stort og… kommunistisk?

Jeg tror også kulturchokket kom lidt hårdere end normalt. For jeg er jo vandt til at have en flyve- eller togtur på nogle timer, før jeg lander et nyt sted. Her tog det 10 minutter at gå igennem Hong Kongs paskontrol til Kinas paskontrol og BUM! Så var du der.

Desuden så taler man i Hong Kong kantonesisk. En dialekt, de har tilfælles med resten af Guangdong provinsen i det sydlige Kina. Og når jeg siger dialekt, så er det altså ikke ligesom sønderjysk. Så er det som i et seperat sprog, der ikke forståes af folk, der taler mandarin. Min roommate har problemer på den TV-station hvor hun er i praktik her i Hong Kong. For selvom de laver indhold på mandarin, så er arbejdssproget Kantonesisk, til stor frustration for hende, for hun taler ikke kantonesisk. Hun ville ellers gerne lære det. Men universitetet ville ikke lade hende tage faget kantonesisk, fordi hun taler mandarin. (indsæt WTF)

Kinesere besøger kirkegården under Ching Ming festival, som også betyder gravfejer festivalen. Lokale Hong Kong besøger deres slægtninges grave, trimmer dem, lægger blomster og får sig en lille snack. En kinesisk tradition.

Det kan fra en turists syn se ud som om det alt sammen er kinesisk. For der er kinesiske templer, utallige butikker der sælger traditionel kinesisk medicin og ikke mindst mange kinesiske restauranter i Hong Kong. Så de har stadig meget af den kinesiske traditionelle kultur med sig. Måske endda mere end de har i Kina efter kulturrevolutionen.

Og hvordan ser jeg så på det ?
Faktisk ser jeg Hong Kong som et land. Mit visum er KUN til Hong Kong. Når jeg skal købe noget på nettet og indtaste adresse, så skal jeg vælge Hong Kong og ikke Kina.  De lokale føler sig absolut ikke kinesiske, det er de meget gode til at påpege. Jeg kan nogle gange ikke kende forskel og andre gange kan jeg.

Så jeg ser Hong Kong som et land, der har egen kultur, eget “sprog”, og et begrænset politiske selvstyre, men ikke fuld selvbestemmelse. Der findes mange stater og områder som disse i verden, og i Danmark har vi jo områder som Grønland og Færøerne.

Posted in Kulturen, Undervisning | 1 Comment

Hjemve: En studerende på udveksling taler ud

Ok! Hjemve… Det kan være lidt svært at indrømme, men jeg har anfald af hjemve af og til. Ikke på den der ondt-i-maven-og-jeg-fryser-i-soveposen-på-første-spejdertur-måde. Men derimod er følelsen anderledes ambivalent, og i sidste ende måske en sund følelse. Og nu vil jeg så kaste mig ud i at forklare hvorfor.

Det er en dobbeltsidet følelse at være ude og opleve verden uden at have nogle af mine nærmeste ved min side. Mine venner og min familie er med mig hele tiden i mine tanker, såsom: “Det her ville mine søskende synes var grineren” eller  ”Damerne ville elske at sidde på denne tagterasse og snacke.” Jeg tæller ned til den dag, hvor jeg lander på dansk jord, og får givet alle dem, jeg holder af, et ordentligt knus.

Men på den anden side så ville jeg ønske, at jeg kunne pakke mine nye veninder, Bank of China bygningen, en vietnamesisk restaurant og en palle Lemon Tea i kufferten. Og jeg bliver så forbandet skyldig over at ville hjem, for det betyder vel, at jeg ikke nyder alle øjeblikke til fulde? Når jeg kommer hjem, så fortryder jeg helt sikkert, at jeg talte ned til den dag, jeg skulle forlade Hong Kong.

Jeg er på sådan en lykkerus over at være i en af verdens fedeste steder, men samtidig så bærer jeg også rundt på et savn. For det, at være væk, definerer det, jeg ubevidst går og holder af derhjemme. At være væk gør mig stærkere. Jeg har lært så meget om mig selv i den tid, jeg har været væk. Jeg har også lært meget om andre. Jeg har oplevet tingene blive sat på spidsen og jeg er blevet overrasket utallige gange. Med andre ord; det at være væk er noget af det bedste, jeg har gjort! Men jeg glæder mig altså også til at komme hjem…

Posted in Hverdag, Rejsen | Tagged , , | Comments Off

Lidt Danmark i Hong Kong

Tider kan komme, hvor jeg savner Danmark (læs= meget tit!). Og derfor laver jeg en lille jubeldans, hver gang jeg her i Hong Kong ser noget en af os 5 millioner mennesker har produceret. 5 millioner er jo ingenting, så det sker ikke så tit… men er en lille smule:

De er helt tåvlige med de der småkager.

Ok, man kan få Carlsberg i hele verden. Men Carlsberg var hovedsponsor ved “Hong Kong Seven” – en stor rugby turnering her i Hong Kong..

Sloganet på øllen slår ikke rigtig igennem. “Probably the best beer in the world” læste en mine veninder op og undrede sig over, hvorfor Carlsberg havde puttet sådan et tvivlsomt slogan på deres øl. Hvorfor ikke “The best beer in the world”. Der måtte jeg jo så sige, at det var så gennemsyret af dansk humor og sans for underdrivelse, beskedenhed og ironi.

Mere overraskende var det at finde HARBOE øl i supermarkedet! Og endda i flere varianter. Til information så svarer 10 Hong Kong dollar til 6,6 kroner i øjeblikket, så det kan jo helt sikkert betale sig at slå til tilbuddet “4 for 10″ (nederste pris)

Vi bliver i supermarkedet. Her fangede det rød/hvide buko logo mig. Men desværre er det kun naturel versionen de har. Så ingen pikant ost til mig…

… men derimod Samsø og Harvarti ost. Og Harvarti ost må man gerne spise, når man er på ferie. Hvad, er jeg ikke på ferie? Det føles som ferie!

Jeg ved ikke så meget om sport. Men jeg kender da Caroline Wozniacki :)

Og så har jeg oprettet min helt egen danskerkoloni på mit værelse. Oppe i højre hjørne er min mindste søsters julegave til mig. Jeg kigger tit på kalenderen med de danske postkortmotiver og tænker “Damn, jeg går glip af rapsmarkernes blomstring i år!” (jeg kommer hjem den 27. maj, så er det vel ovre?)

Man kan tage pigen ud af Aalborg, men man kan ikke tage Aalborg ud af pigen… Min brors julegave.

Øller – igen! Min søsters julegave til mig.  Min roommate har ikke spurgt, hvorfor jeg har en plakat med en svedende gammel mand hængene. Hvis jeg var en ikke-dansk roommate, så ville jeg spørge hvad fanden det var for noget. Men den minder mig om ægte dansk kultur – og humor!

Og så er der jo den lille hoptimist, der får mig til at glæde mig til sommer med madklubben derhjemme :)

Posted in Billeder, Hverdag, Rejsen | Tagged , , , , | Comments Off

Yummy Yummy, I got Hong Kong in my tummy

Hong Kong er himlen, hvis man, lige som jeg, lige har fået øjnene op for det mangfoldige asiatiske køkken. Jeg er så taknemmelig for, at jeg er et sted, hvor man altid kan finde noget nyt at proppe i munden. Mummemum! Så nu vil jeg lige belemre jer med nogle få af mine madoplevelser.

På en asiatisk restaurant er det ofte sådan at man bestiller en håndfuld forskellige retter, man deler i hele selskabet. Det betyderat man får smagt meget forskelligt hele måltidet igennem. Det er langt mere spændende end derhjemme, hvor man får sin egen ret serveret og allerhøjest får et par bidder af ens middagspartners mad.

Dim Sum

Dim Sum er det, der bliver serveret, når man drikker te. Sådan er retterne opstået oprindeligt. Men nu er det sådan, at det sagtens kan gøre sig ud for et måltid, og teen er tit dejlig læskende til måltidet.

Mange forbinder Dim Sum med disse bambuskurve, som maden bliver dampet i. Retterne består oftest af tre eller fire dumplings eller dampede boller eller noget andet spændende.

Min absolutte yndlingsretter er i den søde ende. De kaldes “bun”s og er sådan nogle søde hvide dampede boller med sødt fyld. Nåmmenåmmenåmm

Man kan også få ris eller nudelretter til sine dumplings og buns. Her har vi i den mere kuriøse ende kyllingefødder i sort bønne sauce. Det var egentlig bare som kyllingeskin på ben. Intet andet. Men jeg bestiller det nok ikke igen.

Vietnamesisk

Jeg har virkelig fået øjnene op for det Vietnamesiske køkken efter jeg er landet i Hong Kong. Det, jeg har smagt, er ukompliceret, frisk og ligetil. Det er ikke her man oplever situationer, hvor man tænker “hvad fanden er DET for en gevækst/kødmasse/fedtkant/knogle?” (og sådan nogle situationer oplever man desværre også). Dog har jeg set andefoster som en snack på et vietnamesisk menu kort, men det kan man jo bare lade være med at bestille.

Mig, der spiser vermicelli nudler med svinekortelet krydet med citrongræs. Jeg tænker slet ikke over at spise med pinde mere, det er blevet som kniv og gaffel for mig. Nudler kan dog stadig være lidt besværligt, så derfor er den medfølgende ske altid en vinder.

Japansk
Det japanske køkken er ikke nyt for mig, da jeg jo har været et smut forbi Japan før. Men glæden var stor, da jeg fandt ud af at det vrimler med japanske restauranter i Hong Kong. Sushi er selvfølgelig populært og billigt i forhold til Danmark.

I kender jo sushi, så det behøver jeg ikke at vise jer. Men denne nigiri vil jeg gerne vise dig. Det er nemlig Pringles Salmon Mayonnaise Nigiri. Min veninde sagde smagte af fish and chips? Jeg smagte det ikke selv.

Jeg elsker, elsker, elsker tempura. En syndende lækker ret. Delikate dybstegte grøntsager med en speciel sauce til.

Og her et billede af en ret, der sad lige i øjet. Teriyaki lam! WowowowowoW! Det er altså lækkert. Teriyakisauce- og marinade er generelt lækkert. Sødt, men godt!

Rispizza? Ja, jeg lignede i høj grad et spørgsmålstegn, da jeg hørte det første gang. Men Rispizzakonceptet er importeret fra Japan (hvor ellers). Det er ris stegt på en pande med fyld og ost ovenpå. Det var… ok.

Mr. Wong
Hvis du en dag kommer forbi Hong Kong så skal jeg introducere dig for Mr. Wong. Hvis jeg ikke er her, så sender jeg gerne adressen. Denne mand er kendt blandt HKs udvekslingsstuderende for hans helt utrolige tilbud. Alt du kan spise og drikke for 40 hk dollars (=30 danske bobs). Med drikke menes der øl, og med mad menes enkle kinesiske retter af ok omend fråderen kvalitet.

Og Mr. Wong er ikke kaje med varerne. Han ynder at hælde en masse øl på selskabet først, og så kommer han med masser af retter med dumplings, forårsruller, stegte nudler og stegte ris. Simpelt, men godt (og dybstegt!) Hvordan han får det til at løbe rundt er stadig et mysterium. (der går også rygter om at han har sat prisen op til 60 hk dollars). Men det er stadig det værd, og manden ham selv er hylemorsom!

Hverdagsmad

Jeg spiser meget ude. Det er både billigt og nemt. Jeg laver ikke særlig meget mad og jeg savner det! Jeg synes, det er umuligt at lave et ordentlig måltid mad med kun en kogeplade og mikrobølgeovn til rådighed. Desuden har jeg ikke ordentlige knive, skærebræt eller krydderier for den sags skyld. Jeg steger lidt frysedumplings og spiser noget spaghetti og har nogle ok mikrobølgeretter, jeg kan fyre af, når jeg bliver sulten. Desuden er det også ret dyrt at købe råvarer til de retter, jeg elsker at lave. Vejen til helvede er brolagt med dårlig undskyldninger… :)

Men hver gang jeg handler i de store supermarkeder her, så sørger jeg altid for at få en portion sushi med hjem. Det er frisklavet og koster kun 25-30 danske kroner. Tag den Føtex!

Der ligger to kantiner tæt på mit kollegie. Det ene er direkte tilknyttet universitetet og er et æstetisk udfordret sted, der laver billig, men tvivlsom mad. Den anden kantine er bedre og stadig billig og er tilknyttet universitetshospitalet her inærheden. Men i disse kantiner vælger du en ret efter navnet. Jeg er aldrig helt sikker på hvad man får serveret. Nogle gange er det godt, andre gange bliver man slemt skuffet og må dynge maden til med chilisauce for at blive mæt den dag. Det var tilfældet med dette måltid:

Stegte ris med kylling, søde majs og æg. Det, der ikke stod, var, at det var rå æg… :(

Posted in Hverdag, Kulturen | Tagged , , | 1 Comment

Skilteskoven Hong Kong

Hong Kong er en stor skilte skov. Alle steder er der skilte, der fortæller dig, hvad du bør og ikke bør gøre. Af og til tænker jeg at nogle er skiltene er spild af penge, for nogle gange er budskabet noget, man burde sige sig selv.

Ok, vi starter med det mest almindelige skilt hernede: “Caution Wet Floor”. Eller “Beware of Slippery Floor” og oftest står de på et ret tørt og meget skridsikre gulve og trapper. Og her er skiltet placeret over asfalt…?

Her har vi en mere general advarsel. Forsøg at undgå alt glat. Ok, så! Mange af skiltene kredser om emnet “Godt helbred”

Derfor er der i metroen specielle skraldespande kun til ansigtsmasker (som man “bør” have på når man er fornølet) og så snotklude. De er ret angste for luftvejssygdomme – og det forståes da de jo har kæmpet med SARS, Fugle- og svineinfluenza.

For at undgå at folk, bliver syge, så har de forsøgt at afskaffe den *totalt klamme* tradition for at gå og spytte på gaden (hvilket de stadig gør i Shanghai).For at komme af med den pænt klamme vane, så bliver der givet en bøde på ca. 3500 kroner til den person, der ikke kan finde ud af at lade sit mundvand blive i munden.

Her har vi en interessekonflikt! For i stil med “Beware of Slippery”, så gør de kære Hong Kongere alt for at undgå vi svatter. Derfor bliver vi mindet om at holde fast, når vi bruger rulletrappen i metroen både i form af et skilt, men også i højtaler anlægget. MEN, den er jo fyldt med baktusser, må der jo være nogen, der tænker. “Så bliver jeg jo syg, og det vil jeg jo heller ikke”. Så derfor for at undgå at der er nogen, som kommer uheldigt afsted, så har man altså løst det ved at disinficere rækværker. Paranoidt?

I lufthavnen har de infrarøde kameraer, så de kan se hvem der har feber og måske en farlig virus eller sygdom. Men jeg har været træt alle de tre gange, jeg ankom til lufthavnen, så det har jeg ikke et billede af.

Der må jo for gud skyld ikke ske nogen ulykker, som man kan blive ansvarlig for. Derfor bliver man advaret om ting, der burde give sig selv.

Ligesom dette skilt: Hvis du går over vejen, så skal du passe på bilerne!

Så er der alle de ting, man ikke må. Og i køen til en cable car blev jeg mindet om, at jeg ikke måtte tage mit æsel med. Det blev jeg ret ked af.

Ja, jeg er jo ikke hel sikker på hvad, der står. Men jeg ved at det er forbudt at tage mad og drikke med i metroen… og det er det, jeg tror at tegningerne prøver at fortælle mig.

Her er en hel forbudstavle ved en park midt i byen. Æv, jeg måtte ikke tørre tøj der. Æv æv æv.

Dette er mere en venlig opfordring fundet på et toilet på universitetet. Og det handler om at pigerne skal lade være med at sætte sig med fusserne på toiletbrættet og sætte sig på hug og tisse, som jeg også beskrev her. Hvilket jeg stadig ikke har vænnet mig til. Puh!

Og her ved hospitalet (hvor jeg spiser i deres kantine af og til) vil man gerne have, at patienter kan sove uden nogen dytter. Så meget forstår jeg.

Men det her skilt forstår jeg simpelthen ikke.

Ja, og hvis du har lyst til at fare vild, så har man også fundet et skilt, der bidrager til oplevelsen.

Og så er der undskyldningerne. Dem er der mange af. Men det er sjældent at jeg lige får taget et billede. Men undskyldningerne kommer ofte, når ting er i udu.

Som eksempel denne statue. “out of order” står der med store bogstaver. Og under det, står der det typiske: “We apologize for any inconvenience caused”. Men det er jo en statue?????!?

Men der er godt styr på det engelske her i Hong Kong. Noget man ikke altid kan sige ved skiltningen i Kina. Jeg har købt en sjov bog, der hedder “Chinglish” som samler alle sjove forsøg på at skrive engelsk. Og du kan læse forfatterens blog om det samme her.

Posted in Billeder, Hverdag, Kulturen | Tagged , , | 1 Comment

Sådan Shanghai’er man lige Shanghai

Spontanitet er dejligt! Og spontaniteten førte mig og mine veninder på en tur til Shanghai. I sidste uge besluttede vi om mandagen at tage afsted om torsdagen. I en fart fik vi købt tog- og flybillet, og jeg fik i al hast også anskaffet mig et visum, for det kræver det jo, hvis man skal over grænsen for at få et kig på Kina.

Vi valgte at tage toget til Shanghai. Godt valg. Det var nemlig en rigtig fed oplevelse, der indebar masser af snacks, alkohol, sprogvanskeligheder og gloende kinesere.

Da turen varede godt 18 timer, så havde vi flottet os og købt plads på “Hard Sleeper”. Hard Sleeper betyder at man bor på en rullende sovesal med seks senge i hver “kupe”. Stakkels unge kinesiske par, der sov øverst, for vi fire piger var ikke de mest bly violer (eller blye violer?) i bedet.

Det obligatoriske turistbillede. Desværre bød Shanghai på både tåge og dis, hvilket gjorde et besøg på 100. etage ligegyldig. Det var ellers noget, jeg havde set frem til.

Det charmerende strøg i Shanghai. Vi var alle meget begejstrede for al den plads, der var. Det savner vi nemlig lidt i Hong Kong, brede boulevarder og rummelige natklubber.

På en af klubberne fik vi disse skøre drinks. De smagte… interessant og nu skal du få navnene : Øverst har vi Homers Odyssey, i midten Northern Explosure and nederst min drink The Lime, The Which and the Warderobe. Den smagte faktisk af gammel garderobe!?

Nah, så hellere noget the. Denne flotte Chrysanthemum the fik jeg serveret til en te ceremoni.

Og så får I lige et billede af turistfælde numero uno. Når du ser billedet tænker du måske: sejt! Men billede var 10 gange sejere end oplevelsen. Billedet er taget på en tur i Shanghai Sightseeing Tunnel, og det var egentlig bare nogle sporadisk blinkende lys i en tunnel. Det var så ringe, at det var sjovt.

Anderledes spektakulært var det akrobatshow, vi så en af aftenerne.

Et andet stykke kinesisk kultur. En lille hær af Mao og andre kommunistiske figurer på et marked.

Disse billeder er fra Shanghai museum, der får de bedste anbefalinger herfra. Det var smækfyldt med det flotteste af kinesisk kultur.

Og nu til billederne i den skøre genre:

Shanghai vrimler med scootere. Det kan være en kold fornøjelse af og til, så derfor har mange af scooterentusiasterne lige fastgjort sådan nogle luffer på scooteren. Her har I jeres næste produktsatsning, T. Hansen!

“Ja, det er jo sådan, at vi har fået anskaffet os nogle rigtig grimme elskabe, der skal stå midt i byen, så jeg tænkte at vi kunne camouflere dem med palmer. Der vokser dog ikke palmer i Shanghai, men hvaa, det var det tapet, vi kunne få hos maleren…”

Der var kun lutter lykke, da jeg fandt et stykke dansk pizza hos en bager. Men ja, som man måske kan skimte på billedet, så er det altså ikke sådan en kurdisk kebabfætter med kinakål og dressing ovenpå, som man kunne købe, men derimod et stykke wienerbrød med ost, tomat og skinke?!?!

I samme bager kunne man også få denne særling af et bagværk også med mærkatet “Danish”. Jeg vil kalde den en wienerbrødskebab. På spyddet var der nemlig denne kombination: “Wienerbrød-pølse-wienerbrød-ost-wienerbrød-grøn peberfrugt-wienerbrød-porre i svøb”. Og så’ed ingen gang løwn!

Og samme sted (jeg var der flere gange) kunne man også få denne lille kage, der hed Home of the Eskimo. Sødt, men jeg har endnu ikke set en igloo med sorte pinde stikke ud?

Der er ikke noget at sige til, at jeg var ret vild med den bager, der i øvrigt havde billig kaffe.

Efter fire dage i Shanghai tog vi flyveren “hjem” til varme Hong Kong. Jaaah. Og kan nu bedst li’ Hong Kong. Dejlig by, du!

Posted in Billeder, Kulturen, Rejsen | Tagged , , , , , , | Comments Off